Når du hører astaxanthins navn, spørger mange måske: Er det udvundet af rejer? Dette navn skyldes, at dette stof først blev fundet i rejeskaller, så det kaldes astaxanthin. Ud over kroppe af rejer og krabber fremstår laks, flamingofjer og vildandens æggeblommer røde, fordi de indeholdernaturlig astaxanthin. Astaxanthinindholdet i rejeskaller er dog kun 0,04 procent , hvilket er meget lavt. Det, vi spiser nu, er udvundet af alger: Haematococcus Pluvialis, og dets astaxanthinindhold når 1,5~3 procent.
Astaxanthin er en slags carotenoid, og det er også det højeste-niveau af carotenoidsyntese. Det er den mest potente antioxidant i naturen, og det har også vist sig at være mere end 700 slags menneskelige kropsbehov - den mest nærende af antioxidanterne.
Det danner et lag af elektronnetværk omkring cellemolekyler; dette elektronnetværk kan tiltrække naboceller af frie radikaler fra molekyler, som trækker elektroner fri fra dem, og derved neutraliserer mange typer frie radikaler.
Efter det regner, vil der dannes små vandpytter, hvori en type alge kaldet Haematococcus Pluvialis vokser. Når regnen tørrer op, og leveforholdene ikke er egnede, tørrer den langsomt op og "dør". Forskere var overraskede over at opdage, at selv efter 40 år kan nogle af de "døde" algeceller genoplives, når betingelserne er de rette. Efter forskning viste det sig, at dens celler var dækket af et tykt lag rødt materiale. Dette røde materiale fastholdt cellernes aktivitet og gjorde det muligt for cellerne at blive "genoplivet" efter 40 års dvale. Dette røde materiale ernaturlig astaxanthin.
